Sergio Ramos trækker i land om overlagt gult kort
Det var en tackling på Kasper Dolberg, der onsdag udløste et gult kort til Sergio Ramos. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters
Wolfgang Rattay/Reuters
Real Madrid-spilleren sagde efter onsdagens kamp mod Ajax, at han bevidst havde fået et gult kort.
Sergio Ramos må se med fra tribunerne, når Real Madrid 5. marts møder Ajax Amsterdam i den anden af to ottendedelsfinaler i Champions League.
Den spanske forsvarsprofil er ude med karantæne, efter at han i onsdagens kamp mod hollænderne fik et gult kort for en tackling på danske Kasper Dolberg til sidst i opgøret.
Efter kampen - som Real Madrid vandt 2-1 - sagde spanieren, at han gik efter at få et gult kort onsdag, så risikoen for at få karantæne senere i turneringen ville være mindre.
- Når man kigger på, hvordan kampe endte, ville jeg lyve, hvis jeg sagde, at det ikke var med vilje (at han fik et gult kort, red.).
- Det var noget, jeg tænkte på inden kampen. Ikke for at undervurdere vores modstander eller for at sige, at det er afgjort nu, men i fodbold må man tage nogle svære beslutninger, så det gjorde jeg, sagde Ramos efter kampen.
Men den spanske profil er formentlig blevet gjort opmærksom på, at det ifølge Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) regler er ulovligt bevidst at fremtvinge et gult kort, og at det kan udløse yderligere én kamps karantæne.
Senere onsdag aften gik Ramos således på Twitter for at forklare sig.
- Under en kamp er der altid meget spænding, og man skal tage nogle beslutninger på meget kort tid. Det bedste i aften var resultatet, det værste var, at jeg nu ikke kommer til at spille returkampen.
- Jeg vil gerne gøre det klart, at jeg er mere ked af det end nogen andre, men jeg fik ikke det gule kort med vilje, ligesom det sidste gule kort, jeg fik i turneringen, heller ikke var med vilje, skrev Ramos på det sociale medie.
I sidste sæson fik Ramos' holdkammerat i Real Madrid Dani Carvajal karantæne i en kamp for med vilje at have fået et gult kort.
Det er endnu uklart, om Sergio Ramos straffes yderligere på grund af sine udtalelser om onsdagens gule kort.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie