Shiffrin fortsætter sejrsrække og tangerer rekord
Mikaela Shiffrin vandt endnu et World Cup-trofæ søndag. Foto: Javier Soriano/Ritzau Scanpix
Javier Soriano/Ritzau Scanpix
Mikaela Shiffrin vandt søndag i storslalom og sikrede sig dermed den samlede World Cup-sejr i disciplinen.
Den amerikanske skistjerne Mikaela Shiffrin fortsætter sin utrolige stribe af sejre i World Cuppen.
Søndag var det i storslalom, at den 24-årige amerikaner var suveræn, og med førstepladsen i Soldeu i Andorra sikrede hun den samlede sejr i sæsonens World Cup i storslalom i sæsonens sidste afdeling.
Dermed har hun vundet fire World Cup-titler sammenlagt i denne sæson, hvilket er en rekordtangering.
For længst har hun vundet World Cuppen på tværs af disciplinerne, og hun sluttede også på førstepladsen i slalom og Super G.
Søndag sejrede hun med 30 hundrededele af et sekund foran Alice Robinson fra New Zealand, mens slovakiske Petra Vlhová blev nummer tre, 0,41 sekunder efter vinderen.
Det var hendes 17. World Cup-sejr i sæsonen, hvilket er en udbygning af hendes egen rekord.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie