Sikkerheden styrkes ved Bayern-Real-kamp efter attentat
Som følge af bombeangreb mod Dortmunds spillerbus tirsdag er sikkerheden opjusteret i både Dortmund og München. Foto: /ritzau/AP/Marcel Kusch
/ritzau/AP/Marcel Kusch
Sikkerheden er opjusteret både i Dortmund og München forud for Champions League-kampene onsdag aften.
Det er ikke kun i Dortmund, at man tager alle forholdsregler, efter at klubbens spillerbus tirsdag aften blev ramt af tre bombesprængninger, da truppen var på vej til stadion for at spille Champions League-kvartfinale mod Monaco.
Også i München, hvor Bayern onsdag aften tager imod Real Madrid i en anden kvartfinale, har man opjusteret sikkerheden.
Blandt andet indsatte man tirsdag aften 30 politibetjente i skudsikre veste ved det hotel, som huser Real Madrid-truppen forud for kampen.
Ifølge den tyske avis Bild blev både Bayern Münchens og Real Madrids spillerbusser kørt væk til sikre opholdssteder i løbet af tirsdag aften.
Kampen i Dortmund blev udsat til onsdag klokken 18.45. Her ventes der på Signal Iduna Arena omkring 80.000 tilskuere. Til kampen mellem Bayern München og Real Madrid er der solgt 70.000 billetter.
På begge stadioner er sikkerheden opjusteret, skriver nyhedsbureauet AFP.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie