Silkeborg lejer kantspiller hos superligarival
Lukas Engel rykker fra Vejle til Silkeborg i resten af sæsonen. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Lukas Engel skifter fra Vejle til Silkeborg i håbet om at få endnu mere spilletid i Superligaen.
Silkeborg har lejet Lukas Engel hos superligarivalen Vejle. Lejemålet gælder for resten af sæsonen. Det oplyser begge fodboldklubber på deres hjemmesider mandag.
Vejle-sportschef Marius Adrian Nicolae oplyser, at klubben stadig tror på Lukas Engel, men at han på nuværende tidspunkt er havnet i en situation, hvor fast spilletid ikke kan garanteres.
- Sagen er den, at vi med vores konstellation ikke kan garantere ham den faste spilletid, der for en fodboldspiller i hans alder er så afgørende.
- Derfor har vi arbejdet målrettet på at finde en midlertidig løsning, som giver Lukas den mulighed andetsteds, og som samtidig holder Lukas i klubben, siger Nicolae til Vejles hjemmeside.
23-årige Lukas Engel skiftede til Vejle fra Fremad Amager for et år siden. Det er blevet til 40 kampe og 7 mål for Vejle siden.
- Med denne lejeaftale kommer Lukas til en klub, hvor han er blevet udset til at udfylde en rolle i venstresiden, og hvor han dermed kan udvikle sig, således han forhåbentlig vender styrket tilbage til Vejle, siger sportschefen.
Lukas Engel har fået spilletid i alle de første 17 spillerunder i Superligaen i denne sæson for Vejle, men oftest som ind- eller udskifter.
Uden at love noget indikerer Silkeborg-sportschef Jesper Stüker, at Lukas Engel kan se frem til spilletid.
- Vi døjer med nogle skader på forskellige positioner, og derfor er tilgangen af Lukas Engel helt perfekt, da han med sin alsidighed vil bringe nye muligheder for vores hold.
- Og så er han i øvrigt også en gudbenådet fighter, der spiller med stort hjerte og altid giver alt på banen, siger Jesper Stüker.
Trods en ung alder bar Lukas Engel anførerbindet i Fremad Amager inden skiftet til Vejle.
Han nåede at spille 96 kampe for Fremad Amager med 20 mål til følge og gjorde sig dermed til en yderst populær herre i Sundby Idrætspark.
Han kom til Fremad Amager som 18-årig fra Kastrup Boldklub og har dermed taget et skridt ad gangen i sin foreløbige karriere.
Lukas Engels potentielle Silkeborg-debut kan blive i forårspremieren 20. februar mod netop Vejle.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie