Silkeborg opjusterer forventninger med 30 millioner
Oliver Sonne (th.) udlignede for Silkeborg i søndagens udekamp mod Randers, der alligevel endte i nederlag. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Særligt en kursgevinst på 26,5 millioner kroner får Silkeborg til opjustere forventninger til 2022-regnskab.
Silkeborg IF Invest A/S - selskabet bag Silkeborgs superligaklub - opjusterer forventningerne til årsregnskabet for 2022.
Nu forventer man et plus på mellem 90 og 100 millioner kroner før skat mod den tidligere forventning på mellem 60 og 70 millioner kroner, lyder det i en pressemeddelelse.
- Den forretningsmæssige udvikling i selskabets segmenter (fodbold, ejendomme samt hotel og konference) udvikler sig bedre end forventet, indledes selskabets pressemeddelelse.
- Yderligere har selskabet i dag konverteret cirka 60 procenter af selskabets fast forrentede 1,5 procent realkreditlån og derved realiseret en kursgevinst i niveauet 26,5 millioner kroner, lyder forklaringen på opjusteringen.
Silkeborg blev i sidste sæson nummer tre i Superligaen, endda som oprykker. Det har i denne sæson banet vejen til europæisk deltagelse.
Holdet deltager i Conference League-gruppespillet. Det kunne endda være blevet til deltagelse i det endnu mere attraktive Europa League-gruppespil, men det glippede med det samlede nederlag til finske HJK Helsinki.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie