Silkeborg-Voel snupper førsteplads med gysersejr
Træner Jakob Andreasens hold vandt ude over Ringkøbing Håndbold og er nummer et i Boxer Dameligaen.
Silkeborg-Voel KFUM er - i hvert fald for en stund - tophold i Boxer Dameligaen i håndbold.
Onsdag aften vandt holdet 24-23 ude over Ringkøbing Håndbold, der ellers førte 13-12 ved pausen.
I begyndelsen af anden halvleg kom hjemmeholdet foran 15-12, men med seks scoringer på stribe fik Silkeborg-Voel vendt opgøret til egen fordel.
Det var dog uhyre tæt på, at træner Jakob Andreasens hold måtte nøjes med det ene point, for i kampens afsluttende sekunder havde hjemmeholdet et forsøg, der gik tæt forbi mål.
Freja Cohrt og Christina Wildbork scorede begge otte gange for det vindende hold, mens Cecilie Mørch Hansen lavede seks mål for Ringkøbing Håndbold.
Silkeborg-Voel har efter onsdagens sejr fem point efter tre kampe i Boxer Dameligaen.
Ringkøbing Håndbold, der trænes af den tidligere landsholdsspiller Lars Rasmussen, har et enkelt point for tre kampe.
SK Aarhus er eneste hold med maksimumpoint efter sejre i holdets to første kampe.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie