Silverstone overvejer at springe fra Formel 1-aftale
Silverstone har kontrakt med Formel 1 frem til 2027, men den britiske racerbane overvejer at benytte en klausul, der opsiger aftalen efter 2019. Foto: /ritzau/AP/Luca Bruno/arkiv
/ritzau/AP/Luca Bruno/arkiv
Prisen for at afholde Formel 1 på Silverstone stiger hvert år, og det kan få racerbanen til at trække sig.
Den britiske racerbane Silverstone overvejer at opsige sin kontrakt med Formel 1.
Silverstone skal i den nuværende aftale, der gælder til 2027, hvert år betale et stigende beløb for at afholde det britiske Formel 1-grandprix.
Kontrakten indeholder dog også en mulighed for at komme ud af grandprix-serien efter 2019.
Den mulighed tages måske i brug, oplyser direktøren for British Racing Drivers Club, Philip Walker.
- Det er meget muligt, at vi vil aktivere klausulen, siger Philip Walker til avisen Mail on Sunday.
Trods den mulige opsigelse fortsætter Silverstone måske i Formel 1, hvis det efterfølgende lykkes at forhandle en bedre kontrakt med Liberty Media, der ejer rettighederne til Formel 1.
Den nuværende aftale blev indgået i 2010, hvor Silverstone ifølge Mail on Sunday betalte 12 millioner pund (100 millioner kroner) for at afholde det britiske Formel 1-grandprix.
Prisen stiger ifølge avisen med fem procent om året og vil i 2027 lande på 26 millioner pund (220 millioner kroner).
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie