Simon Kjær er ikke med, når landsholdet mødes mandag forud for træningskampene mod Sverige og Finland.
Forsvarsspilleren døjer med en muskelskade, og derfor har Morten Olsen i første omgang valgt at se bort fra Kjær til testkampen mod Sverige 11. november.
I stedet bliver Kjær i sin klub Roma og får behandling. Er der i løbet af ugen tegn på bedring, slutter han sig til landsholdstruppen med henblik på at spille den anden testkamp mod Finland fire dage senere.
Indtil videre har landstræner Morten Olsen ikke besluttet sig for at udtage en erstatning for Kjær, men det kan sagtens blive aktuelt.
Simon Kjær er normalt fast mand i midterforsvaret. Senest dannede Kjær midteraksen i defensiven sammen med FC Nordsjællands Andreas Bjelland, da Danmark besejrede Portugal 2-1 i EM-kvalifikationen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie