Simone Inzaghi er stolt af sine spillere trods finalenederlag
Inters cheftræner, Simone Inzaghi, lovpriser sine spillere, selv om de lørdag aften tabte Champions League-finalen til Manchester City. Han vil ikke bytte sine spillere for nogen som helst, siger han efter kampen. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
Han vil ikke bytte sine spillere for nogen som helst. I dag kunne verden se hvorfor, siger Simone Inzaghi.
Det var lige ved og næsten for Simone Inzaghis Inter-hold lørdag aften, men et par brændte kæmpechancer var med til at gøre, at det var engelske Manchester Citys navn, som blev skrevet på Champions League-pokalen efter finalen.
Alligevel Inzaghi stolt af sit hold, fortæller han efter kampen til sportsmediet Sky Sports Italia.
- På en aften som denne kan jeg ikke stille skarpt på enkelte spillere, som ikke spillede godt nok. Jeg sagde i går (fredag, red.), at jeg ikke ville bytte mine spillere for nogen som helst, og i dag kunne hele verden se hvorfor, siger han.
- De viste hele verden, hvor godt de spillede op imod Manchester City - et hold, som alle ved, har så meget kvalitet.
Simone Inzaghi giver også Inter-fansene, som var mødt talstærkt op i Istanbul, hvor finalen blev spillet, rosende ord.
- Jeg krammede mine spillere én efter én, for de var helt fantastiske, præcis som vores fans var. De fortjente et andet resultat, men de var glade for at se den måde, som holdet spillede på i aften, siger han.
Træneren har ellers været genstand for kras kritik fra både fans og medier, efter at holdet måtte tage sig til takke med en tredjeplads i den hjemlige liga i indeværende sæson. Inter vandt senest det italienske mesterskab i 2021.
- Både jeg og mine spillere blev angrebet, og jeg skal da også ærligt indrømme, at vi har tabt nogle kampe, som vi ikke burde have tabt, men jeg mener alligevel, at vi har lært nogle vigtige ting fra de nederlag, siger han og tilføjer, at Inter har vundet fire turneringer de seneste to år.
- Med den kampgejst, organisering og beslutsomhed, så tror jeg, vi vil vende tilbage hertil i fremtiden.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie