Skade og karantæne rammer kroatisk Liverpool-stopper
Dejan Lovren måtte udgå tidligt mod Wolverhampton i mandags. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
Paul Ellis/Ritzau Scanpix
Liverpools Dejan Lovren er skadet de kommende uger og skal afsone karantæne for Kroatien.
Det er ikke den bedste fodbolduge, som kroaten Dejan Lovren befinder sig i.
Således er han både blevet ramt af en skade, der holder ham ude i flere uger, samt en karantæne i landsholdsregi.
Mandag kom ugen skidt i gang, da Lovren allerede efter seks minutter måtte udgå for Liverpool i FA Cup-kampen mod Wolverhampton, som Liverpool tabte 1-2.
Og kroaten kommer ikke på banen lige foreløbig. På et pressemøde fredag fortalte Liverpool-manager Jürgen Klopp, at Lovren med sikkerhed er ude i lørdagens ligakamp mod Brighton.
På grund af en forstrækning ventes Lovren først tilbage i slutningen af januar, lød det fra den tyske manager.
Også Joe Gomez er ude, mens Joel Matip er tvivlsom, så Klopp har udfordringer med at finde en makker til Virgil van Dijk i midterforsvaret.
Fredag blev Lovren idømt en karantænedag af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) for at have fornærmet Spanien i en video efter en landskamp, hvor Kroatien slog Spanien 3-2 i november.
Det betyder, at Lovren har karantæne, når Kroatien 21. marts spiller sin første kamp i EM-kvalifikationen mod Aserbajdsjan.
Lovren og Kroatien nåede sidste sommer VM-finalen, som holdet tabte til Frankrig.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro