Brian Nielsen kamp mod Evander Holyfield ser ud til at være reddet trods en chokmelding fra amerikaneren, som i lørdagens kamp i West Virginia fik en øjenskade.
- Jeg har lige talt med Team Holyfield i USA, og flængen ser ikke ud til at være så slem. Det er kun en overfladisk skade. Lægerne er overbeviste om, at såret heler i tide, så han kan bokse den store kamp, siger Brian Nielsens promotor, Kalle Sauerland, til sporten.dk
- Jeg kommer til Danmark for at give Brian Nielsen et nederlag og for at fortsætte min lange rejse tilbage til toppen af sværvægtsboksning.
Natten til søndag såede Hoyfield ellers tvivl om, hvorvidt han bliver klar til at møde danskeren 5. marts i DR's koncertsal.
- Jeg ved det ikke. Jeg har en skade. Jeg ved det ikke, sagde Evander Holyfield ifølge Ekstra Bladet efter kampen.
Det skulle ellers være en walk-over for Evander Holyfield, da amerikaneren lørdag aften mødte Sherman Williams i West Virginia, men Brian Nielsens kommende modstander fik en øjenskade.
Evander Holyfield var i problemer mod Sherman Williams, og han fik en flænge over øjet, da de to boksere stødte sammen i anden runde.
I tredje runde boksede Williams løs på Holyfields hoved, og Holyfield måtte trække sig på grund af skaden, da runden var fløjtet af.
Kampen blev erklæret for en "no-contest", og dermed blev den uden taber og vinder.
Evander Holyfield skal, hvis han bliver klar, møde Brian Nielsen 5. marts i København.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie