Skadet Nadal melder afbud til Indian Wells og Miami
Rafael Nadal tabte i anden runde af Australian Open, hvor han døjede med en hofteskade. (Arkivfoto). Foto: Carl Recine/Reuters
Rafael Nadal bliver ikke klar til Indian Wells. Han døjer med hofteskaden, han pådrog sig i Australian Open.
Den store amerikanske tennisturnering i Indian Wells, der begynder 9. marts, bliver uden den spanske stjerne Rafael Nadal.
Det oplyser turneringsarrangøren tirsdag på Twitter.
Nadal har været hofteskadet siden Australian Open i januar og når ikke at blive klar til turneringen i Indian Wells, der af mange regnes som den femte grand slam-turnering.
I januar forlød det, at Nadal skulle holde pause i seks til otte uger, og derfor var afbuddet ikke uventet.
- Vi ønsker 'Rafa' god bedring og håber at se ham tilbage næste år, siger turneringsdirektør Tommy Haas.
Kort efter bekræftede Nadal afbuddet på Twitter og tilføjede, at han heller ikke bliver klar til Miami Open, der spilles umiddelbart efter turneringen i Indian Wells.
- Jeg er meget ked af, at jeg hverken kommer til at spille i Indian Wells eller Miami. Jeg savner mine amerikanske fans og håber at se dem senere på sommeren, skriver Nadal.
Nadal har vundet turneringen i Indian Wells tre gange i karrieren, senest i 2013. Roger Federer og Novak Djokovic har begge vundet turneringen fem gange.
Federer indstillede karrieren sidste år, mens det endnu er tvivlsomt, om Djokovic må stille op i Indian Wells.
Verdensetteren er således ikke vaccineret mod coronavirus, og derfor kan han ikke bare rejse ind i USA, som fortsat kræver, at som flyrejsende er vaccineret, hvis man vil ind over grænsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie