Kun 30 dage efter, at Lasse Schøne den 12. august havde scoret i sin A-landsholdsdebut mod Chile, lå den 23-årige dansker på træningsbanen i hollandske Nijmegen og skreg af smerte. Korsbåndet i venstre knæ var revet over i en tackling med en holdkammerat.
- Lige efter uheldet lå jeg i vores omklædningsrum, og så begyndte tankerne. Mest om det der VM. Jeg havde jo lige haft tanken - kunne det lade sig gøre? - og alt det der, siger Lasse Schøne til Ekstra Bladet.
- Det er det første, jeg tænker. Bagefter tænker jeg, hvor lang tid det vil tage at komme tilbage. I forhold til landsholdet tænkte jeg, det er bare løgn, men hvis alt går godt, kan jeg være klar i starten af marts. Det kunne være rart, hvis jeg kunne få i hvert fald sæsonens sidste fem-seks kampe med, for landstræneren udtager næppe en spiller, der til VM ikke har spillet en kamp i ni-ti måneder, siger Lasse Schøne.
Den offensive spiller fik efter sin skade et opmuntrende opkald fra landstræner Morten Olsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie