Skadet Serena Williams trækker sig fra French Open
Serena Williams vandt sin første kamp ved US Open, men hun er ikke i stand til at fortsætte i grand slam-turneringen på grund af en skade. Foto: Martin Bureau/Ritzau Scanpix
Martin Bureau/Ritzau Scanpix
En skade i akillessenen har gjort, at Serena Williams er nødt til at trække sig fra French Open.
Den amerikanske tennisspiller Serena Williams trækker sig fra grand slam-turneringen French Open før sin kamp i anden runde.
39-årige Serena Williams skulle have mødt bulgareren Tsvetana Pironkova i anden runde af turneringen senere onsdag.
Årsagen til afbuddet skyldes en skade i akillessenen, oplyser arrangørerne af French Open på Twitter.
Dermed får sjetteseedede Serena Williams ikke mulighed for at vinde sin grand slam-turnering nummer 24 i karrieren.
Tre gange tidligere har hun vundet French Open, senest i 2015. Men hun stillede op med problemer i akillessenen i dette års udgave af grusturneringen.
- Akillessenen fik ikke nok tid til at hele efter US Open. Jeg kæmpede med bare at gå, og det er et sikkert tegn på, at jeg skal forsøge at restituere, siger Williams ifølge AFP.
Skaden vil holde Serena Williams ude i de kommende fire-seks uger, og måske vil hun ikke spille tennis resten af året.
- Jeg skal bruge fire til seks uger på at sidde ned og ikke lave noget som helst.
- Det er højst sandsynligt, at jeg ikke kommer til at spille flere turneringer i år, siger Serena Williams.
Den tidligere verdensetter jagter fortsat at tangere Margaret Courts rekord med 24 grand slam-titler.
Næste forsøg kan blive ved Australian Open i januar 2021.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie