Solbakken melder varm Santander klar til Brøndby-brag
Federico Santander scorede mod FC Midtjylland i mandags, inden angriberen måtte udgå med en skade i FCK's 2-3-nederlag. Foto: Scanpix/Bo Amstrup
Scanpix/Bo Amstrup
Federico Santander har scoret i FCK's seneste fem ligakampe, og han kan udbygge stimen mod Brøndby.
FCK-angriberen Federico Santander har været en usikker deltager i søndagens storkøbenhavnske fodboldderby mod Brøndby, siden han måtte udgå med en skade i mandags mod FC Midtjylland.
Lørdag - dagen før kampen mod Brøndby - meddeler FCK-manager Ståle Solbakken, at den formstærke angriber fra Paraguay er tilstrækkeligt klar til at få en rolle i søndagens rivalopgør.
- Ja, så må vi se, hvor meget han kan klare at spille, men han er i truppen.
- Det er ikke en ny skade, det er nogle eftervirkninger af den store operation han gennemgik i benet i efteråret, siger Ståle Solbakken til FCK's hjemmeside.
I efteråret sad den fysisk stærke frontløber ude i tre måneder på grund af en skinnebensskade. I foråret har han vist godt spil, og han har scoret i FCK's seneste fem ligakampe.
Han deltog i lørdagens FCK-træning, hvor 1000 fans var mødt op i Telia Parken for at vise opbakning til deres helte, som fansene ikke får mulighed for at støtte under søndagens kamp.
FCK-fansene får ikke tildelt et tribuneafsnit på Brøndby Stadion. Det er en del af den straf, som klubben modtog på grund af tilskueruroligheder efter det seneste opgør i Brøndby mellem de to hold i august.
Dengang vandt Brøndby 1-0. Det samme har Superligaens tophold gjort i klubbernes to øvrige møder i denne sæson. Det ene møde var i DBU Pokalen.
Ståle Solbakken forventer endnu en jævnbyrdig affære.
- Jeg forventer, at det bliver lige så tæt som de seneste to derbyer. De var klart bedre end os i sæsonens første kamp, men de seneste to har været meget jævnbyrdige og kunne være gået til begge sider.
- Et enkelt mål på en enkelt fejl har afgjort det. Men vi er rigtig godt spillende i øjeblikket og har stort overskud, så alt kan ske, siger Solbakken.
Søndagens kamp begynder klokken 16 på Brøndby Stadion.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie