Solbakken revser FCK's ineffektivitet efter tæt pokalkamp
Nicklas Bendtner startede for første gang for FCK, men må stadig vente på sit første mål for sit nye hold.
FC Københavns træner, Ståle Solbakken, kalder sine spillere for ineffektive og mener, at de traf forkerte beslutninger i pokalsejren i Hillerød.
Det siger træneren, efter at der måtte 120 minutters spil og en straffesparkskonkurrence til for at slå 2. divisionsholdet Hillerød ud af pokalturneringen onsdag.
- For mange traf for mange forkerte beslutninger.
- Vi scorer heller ikke på vores chancer, mens de til gengæld scorer på noget nær deres eneste i hele kampen, men sådan er pokalfodbold, siger Solbakken til FCK's hjemmeside.
I angrebet startede den tidligere landsholdsspiller Nicklas Bendtner for første gang for FCK. Trods flere store chancer i kampen har det danske fyrtårn stadig sit første mål til gode i FCK-trøjen.
- Jeg var egentlig tilfreds nok med mine afslutninger, men jeg synes, at keeperen havde to rigtig gode redninger, siger Bendtner efter kampen til TV3 Sport.
Pokalsensationen lurede, da Hillerøds Jonathan Witt scorede til 1-0 for Hillerød efter 73 minutter. Den afværgede FCK's Viktor Fischer tre minutter senere med sit mål til 1-1.
Stillingen holdt helt til straffesparkskonkurrencen, hvor FCK viste sig bedst.
Hillerøds forsvarsspiller Magnus Klarskov var stolt af holdets indsats.
- Det er en mærkelig følelse. Vi går ind til kampen og skal spille mod Danmarks bedste hold, og vi leverer en pragtindsats, synes jeg.
- Vi formår at spille 1-1 med dem, og så går den i straffe til sidst, så jeg er sindssyg stolt, siger Klarskov til TV3 Sport.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie