Den norske Manchester United-legende Ole Gunnar Solskjær er allerede imponeret over den danske landsholdsmålmand, Anders Lindegaard, som har første arbejdsdag i den engelske storklub torsdag.
- Det er farligt at sige sådan, men han er rigtig god med fødderne, så han minder mig om den måde, Edwin van der Sar spiller fodbold, siger Ole Gunnar Solskjær til Manchester Uniteds hjemmeside.
Nordmanden bygger sine positive udsagn på en enkelt kamp, han har set live med Anders Lindegaard i målet, og nogle kampe, han har set på tv.
Desuden har Ole Gunnar Solskjær fået bulletiner fra sin ven, manager Kjetil Rehkdal i den norske klub Aalesund, hvor Anders Lindegaard kommer fra.
- Kjetil er en af mine gode venner, og han siger, at Lindegaard har mentalitet som en nummer 1-målmand.
- Desuden er han dansk, så vi må krydse fingre for, at han er som Peter Schmeichel, siger Ole Gunnar Solskjær.
Den 26-årige fynbo er dog ikke færdigudviklet, vurderer nordmanden.
- Jeg er sikker på, at han vil blive bedre med træningen her. Man ser støbningen til en meget, meget god målmand, siger Solskjær.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie