Sønderjyske rejser sig oven på skuffelse og slår Odense
Fem ud af seks mål i kampen mellem Odense og Sønderjyske blev scoret i powerplay. Sønderjyderne vandt 4-2.
Sønderjyskes ishockeymestre er hurtigt kommet tilbage på vindersporet, efter at holdet fredag tabte for første gang i sæsonen.
Ved først mulige lejlighed fik sønderjyderne revancheret sig, da holdet mandag aften slog Odense 4-2 i en underholdende affære.
I kampens første to perioder viste begge hold stor skarphed, når mandskaberne var i overtal. Således blev kampens første fire scoringer scoret i powerplay, og før de sidste 20 minutter var stillingen 2-2.
Så demonstrerede Sønderjyske nok engang, at holdet er en smule skarpere end Metal Ligaens øvrige hold, da sønderjyderne med to hurtige scoringer i tredje periode afgjorde kampen.
3-2-målet blev ligeledes scoret i overtal, mens landsholdsspiller Thomas Spellings 4-2-mål fra en meget spids vinkel afgjorde kampen.
Med sejren udbygger Sønderjyske forspringet i toppen af rækken, hvor Vojens-klubben med 23 point har fem point ned til Frederikshavn, der dog har spillet en kamp færre.
Odense forbliver på fjerdepladsen med 12 point.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie