Sønderjyske: Vi skal ride på selvtillids-bølgen
Der er optimisme at spore i Sønderjyskes lejr, før holdet tørner ud mod nordjyderne fra AaB i aften.
For selvom sønderjyderne lige nu kun er tre point fra nedrykningsstregen, tager de en god portion selvtillid med sig efter sidste uges udesejr over Randers.
- Selvom det bliver en utrolig svær kamp for os, så tror jeg på, at vi vinder med 2-0. Vi skal ride videre på den bølge af selvtillid, som det gav os at vinde den meget svære udekamp i Randers.
- Desuden synes jeg, at vi har set rigtig stærke ud i landskamppausen, siger Sønderjyskes midtbanespiller Daniel Christensen til klubbens hjemmeside.
Og han satser på, at Sønderjyskes profil Tommy Bechmann finder vej til netmaskerne.
- Første målscorer bliver Tommy Bechmann, lyder det fra Daniel Christensen, der ikke er alene om at lægge målpres på Bechmanns skuldre.
- Jeg tror på en 1-0 sejr til os. Vores kampe i Haderslev plejer at være nogenlunde lige, så vi kommer til at stå godt defensivt og får skabt en del gode chancer, og så tror jeg på Tommy Bechmann som første målscorer, siger forsvarstalentet Søren Mussmann.
Det er ottende superligasæson, at AaB og Sønderjyske møder hinanden tre gange. Statistikken er helt lige med syv sejre til hver klub og syv uafgjorte.
Opgøret fløjtes i gang klokken 18.30.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie