Der er dårlig nyt for Caroline Wozniacki og danskerens jagt på det første Grand Slam-trofæ ved French Open, da søstrene Williams melder, at de så småt er på vej tilbage på tennisbanen.
- French Open er en fantastisk turnering. Den er spændende, og vi vil rigtig gerne være med. Vi tager det uge for uge nu, og vores mål er kommet tættere på, siger Venus Williams ifølge AFP.
De to søstre har været særdeles uheldige det seneste år, og Serena Williams har ikke spillet på højt niveau, siden hun vandt Wimbledon-finalen sidste år.
Først skar den 29-årige amerikaner sig på knust glas, hvilket kostede to operationer. Siden fik hun en blodprop i lungen, som krævede indlæggelse og endnu en operation.
- Det var virkelig skræmmende. Men jeg har det meget bedre nu, siger Serena Williams.
Serena Williams lå øverst på verdensranglisten indtil oktober sidste år, da Caroline Wozniacki overtog den position.
Hendes storesøster Venus Williams har ikke været i kamp, siden hun trak sig fra Australian Open i januar med mavesmerter.
- Jeg har det godt, og jeg er i god form, siger Venus Williams.
Det forventes, at Venus Williams vil spille WTA-turneringen i Bruxelles i slutningen af maj som forberedelse til French Open.
Der er endnu ingen konkrete planer for, hvornår Serena Williams gør comeback.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie