Spanien og Holland mødes ved fodbold-VM
Ved næste års fodbold-VM i Brasilien er de to finalister fra den seneste slutrunde i Sydafrika i 2010, Spanien og Holland, havnet i samme gruppe.
De forsvarende mestre fra Spanien vandt finalen i Johannesburg med 1-0 efter forlænget spilletid. De øvrige hold i gruppe B er Chile og Australien.
- Som gode sportsfolk vil vi vinde VM for anden gang, fortalte den spanske landstræner, Vicente del Bosque, inden lodtrækningen.
Alle otte gruppe blev fundet ved fredagens lodtrækning i brasilianske Costa Do Sauipe, hvor tidligere stjerner som Cafu, Zinedine Zidane, Fabio Cannavaro, Fernando Hierro, Lothar Matthäus og Geoff Hurst stod for lodtrækningen.
Dynamitgruppen ligner D'eren med Uruguay, Costa Rica, England og Italien. England og Italien er to af de store europæiske nationer, mens Uruguay viste sin klasse ved at komme helt til semifinalen i 2010.
Inden lodtrækningen sagde den brasilianske præsident, Dilma Rousseff, at hele verden kan have store forventninger til slutrunden.
- Det bliver verdensmesterskaberne over alle verdensmesterskaber. Brasilien er i hjertet på os alle. Vi er glade for at byde alle 32 hold velkomne, lød det fra præsidenten.
Præsidenten for det internationale fodboldforbund (Fifa), Sepp Blatter, håber på en stor fest til næste sommer.
- Jeg hidkalder alle fans i Brasilien og i hele verden til at være med i en fantastisk fest, som VM vil være, lød det fra Blatter.
Hele lodtrækningsseancen blev indledt med at mindes den afdøde tidligere sydafrikanske præsident Nelson Mandela, som torsdag døde i en alder af 95 år.
Der blev holdt ét minuts stilhed, og blandt andet vist billeder med Mandela, som holder VM-trofæet i forbindelse med den seneste slutrunde i Sydafrika i 2010.
Det er 20. gang, at fodbold-VM skal spilles. Slutrunden i Brasilien spilles fra 2. juni til 13. juli næste år. Åbningskampen kommer til at stå mellem Brasilien og Kroatien i gruppe A.
Her er grupperne:
Gruppe A: Brasilien, Kroatien, Cameroun og Mexico.
Gruppe B: Spanien, Holland, Chile og Australien.
Gruppe C: Colombia, Grækenland, Elfenbenskysten og Japan.
Gruppe D: Uruguay, Costa Rica, England og Italien.
Gruppe E: Schweiz, Ecuador, Frankrig og Honduras.
Gruppe F: Argentina, Bosnien-Hercegovina, Iran og Nigeria.
Gruppe G: Tyskland, Portugal, Ghana og USA.
Gruppe H: Belgien, Algeriet, Rusland og Sydkorea.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie