Sportschef håber på snarlig afklaring om badmintonaftale
Viktor Axelsen og de øvrige danske badmintonspilleres aftale med Badminton Danmark udløber 30. november. Foto: Johannes Eisele/Ritzau Scanpix
Johannes Eisele/Ritzau Scanpix
Ifølge Jens Maibom kan parterne intensivere forhandlingerne om ny aftale efter denne uges Korea Open.
Badminton Danmark og de dansk badmintonspillere står uden en gældende aftale, når den nuværende udløber ved udgangen af november.
Parterne har været i dialog ved forhandlingsbordet, og i næste uge skulle der gerne komme skub i forhandlingerne.
Det fortæller sportschef i Badminton Danmark Jens Maibom.
- Vi er i dialog og forhandling, og spillerne har nedsat et spillerråd, hvor nogle af dem er ude at rejse, så der kommer ikke fart i tingene, før vi ser hinanden igen efter Korea Open (spilles i denne uge, red.).
- Folk skal lige være hjemme, og turneringen i Korea er den sidste i Asien i denne omgang. Vores direktør Bo Jensen er også af sted for blandt andet at lave nye sponsoraftaler, fortæller Jens Maibom.
Badminton Danmark opsagde i begyndelsen af september aftalen med elitespillerne på grund af uenigheder om kommercielle rettigheder.
Blandt andet dette er også et stridspunkt i fodboldkonflikten.
Maibom vil ikke komme ind på sagens knaster, men er dog fortrøstningsfuld med henblik på at få en ny aftale på plads.
- Efter de indledende dialoger føler jeg en god tro på, at vi kan nå en aftale, som begge parter kan være tilfredse med, men der er ingen garantier.
- Den nuværende aftale udløber 30. november, så det er den ultimative deadline. Da skal vi have en aftale på plads, ellers har vi ikke nogen.
- Vi har hele oktober og november, men det er i alles interesse at få afklaring, da der er en intens kalender. Både spillere og trænere og Bo (Jensen, red.) er væk meget af tiden, siger Maibom.
Aftalen er en forudsætning for, at badmintonspillerne kan spille på landsholdet.
Badminton Danmark indgik i 2013 en kollektiv aftale med spillerne, og den stor oprindeligt til at udløbe i 2020.
For tre uger siden valgte forbundet imidlertid at opsige aftalen med Danske Elitesportsudøveres Forening - badmintonspillernes forening - om forbundets eliteprogram.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie