Sportslig succes giver Liverpool rekordindtægt
Væksten skyldes primært, at Liverpool ved at have kvalificeret sig til tre finaler spillede samtlige kampe muligt i sæsonen. (Arkivfoto.). Foto: Phil Noble/Reuters
I sæsonen, hvor Liverpool næsten vandt det hele, nåede klubbens omsætning nye højder på fem milliarder kroner.
Det blev ikke til den såkaldte quadruple - fire trofæer i samme sæson - som mange Liverpool-fans i 2022 håbede på.
Men sæsonen 2021/22 bød alligevel på en nævneværdig milepæl for den engelske fodboldklub.
Liverpool formåede nemlig at løfte sin omsætning til det højeste niveau nogensinde.
Det skriver klubben tirsdag i en pressemeddelelse om sit regnskab.
Omsætningen for regnskabsåret, der dækker sæsonen 2021/22, endte på 594 millioner britiske pund.
Det svarer til omtrent fem milliarder kroner.
Det er 107 millioner britiske pund mere end den forrige sæson, som dog var negativt påvirket af coronapandemiens udfordringer.
Væksten skyldes primært, at Liverpool ved at have kvalificeret sig til tre finaler spillede samtlige kampe muligt i sæsonen. Det blev til 63 kampe.
To af finalerne endte med sejr - Liga Cuppen og FA Cuppen - mens Champions League-finalen bød på et nederlag til Real Madrid.
Klubben endte på andenpladsen i Premier League ét point bag Manchester City.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie