Sportsministerium hjælper med at betale russisk dopingbøde
Ruslands atletikforbund har efter udsagn betalt en dopingbøde til World Athletics.
Lysere tider kan være på vej for Ruslands atletikudøvere.
Det Russiske Atletikforbund (Rusaf) siger onsdag, at det har betalt en bøde, som russerne har fået i forbindelse med dopingbrug og manipulation med dopingprøver.
World Athletics gav i slutningen af juli russerne en tidsfrist på to uger. Her skulle det russiske forbund betale 6,3 millioner dollar, cirka 40 millioner kroner, for ikke at blive udelukket.
De 6,3 millioner var den resterende del af den oprindelige bøde på 10 millioner dollar.
Det fulde beløb er angiveligt betalt med hjælp fra landets sportsministerium.
Bøden er en del af flere sanktioner mod Rusaf for at have forbrudt sig mod internationale antidopingregler.
Russisk atletik har været i krise siden 2015, hvor landet blev udelukket fra internationale konkurrencer på grund af omfattende dopingsnyd i landet. Forbundet har været suspenderet i fem år.
En udelukkelse ville betyde, at de russiske atletikudøvere ikke kunne deltage i internationale begivenheder næste år, heriblandt det udsatte OL i Tokyo.
Foruden bøden forlanger World Athletics, at Rusaf skal fremlægge en detaljeret plan for, hvordan forbundet vil arbejde for antidoping og gennemføre ledelsesreformer, før suspenderingen kan ophæves.
Ifølge Rusaf er en sådan plan ved at blive udarbejdet i samarbejde med Ruslands Olympiske Komité, Ruslands antidopinglaboratorie og sportsministerium.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie