Sprudlende belgier sparker Chelsea ud af krise
Eden Hazard scorede to gange, da Chelsea slog West Bromwich. Foto: Reuters/Eddie Keogh
Reuters/Eddie Keogh
Efter to nederlag i træk kom Chelsea tilbage på sporet med en komfortabel sejr over West Bromwich.
Efter to Premier League-blamager og klare nederlag til Bournemouth og Watford er mesterholdet Chelsea tilbage på vindersporet.
Mandag aften blev det hjemme på Stamford Bridge 3-0 over West Bromwich, der er ligaens agterlanterne.
Med sejren er Chelsea tilbage på fjerdepladsen, der giver adgang til næste sæsons Champions League.
Antonio Contes tropper har 53 point for 27 kampe, hvilket er et point flere end Tottenham på femtepladsen og otte flere end nummer seks, Arsenal.
Belgieren Eden Hazard satte sit store præg på mandagens kamp, da han tegnede sig for to scoringer. Victor Moses kom også på scoringslisten for Chelsea.
London-klubben havde danske Andreas Christensen i startopstillingen. Han blev skiftet ud efter 74 minutter, netop som Hazard havde lukket kampen med målet til 3-0.
Belgieren skar ind i feltet fra højre side og hamrede bolden ind ved den nærmeste stolpe med venstrebenet.
Også hans mål til 1-0 var flot. Her brugte han den tidligere Arsenal-angriber Olivier Giroud som bande, inden han behersket fandt netmaskerne efter 25 minutter.
Efter godt et times spil kom Moses så på tavlen, da han efter et gennemspillet angreb satte sidste fod på bolden i helt fri position.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie