Spydighed koster Sønderjyske-assistent karantæne mod AGF
Dommer Sandi Putros (billedet) blev kritiseret hårdt af Sønderjyske-assistenttræner Niels Lodberg i den første kamp mellem Sønderjyske og AGF, og det koster Niels Lodberg karantæne i returkampen. Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Niels Lodberg har fået karantæne, efter at han blev bortvist i den første kamp mellem Sønderjyske og AGF.
Når fodboldklubben Sønderjyske tirsdag aften spiller Europa League-playoffkampen mod AGF på hjemmebane, kommer sønderjyderne til at klare sig uden assistenttræner Niels Lodberg.
Fodboldens Disciplinærinstans meddeler tirsdag, at Niels Lodberg er blevet idømt en spilledags karantæne.
Det sker efter en episode i den første kamp mellem holdene lørdag i sidste uge i Aarhus.
Her blev Niels Lodberg i pausen af kampen bortvist af dommer Sandi Putros for at sige "det er sgu da kun fordi, at du bor i byen (Aarhus, red.), at du dømmer det straffespark".
AGF havde kort før pausen bragt sig foran 1-0 på et straffespark, og Sandi Putros mente, at Niels Lodberg med sin kommentar stillede spørgsmålstegn ved hans integritet.
- Fodboldens Disciplinærinstans er kommet frem til, at Niels Lodberg med sin bemærkning stiller spørgsmålstegn ved dommerens upartiskhed, at han har udvist usportslig, illoyal og usømmelig adfærd, og at Sønderjyske-assistenttræneren med sin opførsel i pausen har overtrådt Etisk kodeks.
- Niels Lodberg er derfor blevet tildelt én spilledags karantæne. Karantænen skal afsones i Sønderjyskes returkamp mod AGF tirsdag den 22. maj 2018, lyder det i kendelsen.
Den første kamp i Aarhus endte 2-2.
Den samlede vinder skal på fredag spille på udebane mod FC København om en plads i Europa League-kvalifikationen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned