Stephens sidste kamp

Klokken lidt i fire i morgen eftermiddag slutter angriberen Stephen Rifbjerg Krygers karriere. Bentøjet har drillet den hurtige og træfsikre angriber i de senere år, og nu tager han altså konsekvensen.

Holdkammeraterne på Døllefjelde-Musses Danmarksseriehold vil naturligvis gøre alt for at give ham den bedst tænkelige afskedsgave: Tre point mod Svendborg i morgen.

Men det bliver en vanskelig gave at sikre angriberen. Svendborg er en stærk modstander. Fynboerne ligger nummer to i Danmarksserien, og de har ikke tabt i de seneste 11 kampe!

Døllefjelde ligger på sjettepladsen før efterårets sidste kamp. Den kan i bedste fald sende dem op som nummer fire og i værste fald ned som nummer 11.




Stephen Rifbjerg Kryger indstiller i morgen fodboldkarrieren, når Døllefjelde-Musse tager imod Svendborg.

Offentliggjort Sidst opdateret