Sterling om CL-avancement: Energi og passion var nøglen
Raheem Sterling (i midten) scorede til 1-0 fredag. Foto: Dave Thompson/Reuters
Dave Thompson/Reuters
Manchester Citys sejr over Real Madrid fredag kom blandt andet i hus på grund af et højt pres på spanierne.
Manchester City tog fredag en billet til kvartfinalen i Champions League.
Real Madrid blev sendt ud af turneringen med et samlet 2-4-nederlag efter at have tabt med 1-2 i begge kampe.
Citys to mål i fredagens returkamp kom efter store brølere af Real Madrids Raphaël Varane, der under pres fra det engelske hold to gange forærede store chancer væk, som der altså også blev scoret på.
- Jeg vil sige, at energi og passion var nøglen (til sejr, red.), siger Manchester Citys første målscorer fredag, Raheem Sterling, til britiske BT Sport.
- Det er en af de turneringer, vi gerne vil gøre det godt i. Vi sagde til os selv, at hvis vi skulle spille vores type fodbold, så var det vigtigste at løbe sokkerne af os selv, og så skulle resultatet nok komme.
At presse Zinedine Zidanes tropper fra start var da også en del af planen.
- De har nogle gode spillere, men vi var fantastiske i aften (fredag, red.) med den energi og de præstationer, drengene leverede, siger Raheem Sterling, som med sin scoring rundede 100 mål i City-trøjen.
Manchester City skal i kvartfinalen ved Final 8-stævnet i Lissabon møde Lyon, der noget overraskende sendte Juventus ud.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie