Anders Hansen og Thomas Bjørn fik i ordets bogstaveligste forstand en stormfuld begyndelse på golfturneringen WGC Championships, der spilles i Doral i den amerikanske delstat Florida.
Et kraftigt uvejr betød, at spillet måtte afbrydes i tre timer. Undervejs blev 17 træer revet op af jorden, mens en scoretavle og en tv-kran også blev ødelagt. Dykkere måtte hjælpe til for at redde noget af tv-udstyret, der havnede i en sø.
Efter afbrydelsen blev forholdene meget bedre, men desværre for Anders Hansen og Thomas Bjørn var de blandt de spillere, der var først ude på banen og dermed også fik mindst ud af opklaringen.
Danskerne er blandt de kun 11 spillere, der nåede at fuldføre første runde, inden mørket tvang arrangørerne til at stoppe.
Begge er noteret for en score på ét slag under par, hvilket indtil videre rækker til en delt 32.-plads.
Turneringen føres lige nu af amerikaneren Hunter Mahan, der er syv slag under par efter 11 huller.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie