I stedet for et dagligt træningspas vil han både tirsdag og onsdag herse med sine folk to gange om dagen, skriver nyhedsbureauet DPA.
- Det bliver nogle utroligt hårde uger, advarer Fink, der dog erkender, at der er grænser for, hvor hårdt han kan piske spillerne.
- Jeg kan jo ikke smadre dem helt, for det er de samme folk, der skal rage kastanjerne ud af ilden. Men hvis deres indsats ikke er i orden, så skal jeg nok reagere, siger Thorsten Fink.
HSV's danske sportsdirektør Frank Arnesen hentede midt i oktober Fink ind som redningsmand på et tidspunkt, hvor klubben befandt sig på sidstepladsen i den 18 hold store liga.
Efter en god indledning er det imidlertid gået galt i den seneste måned, hvor holdet kun har hentet ét point i seks kampe og indtager 16.-pladsen i Bundesligaen.
Hvis den nordtyske storklub også er nummer 16, når sæsonen er forbi om syv kampe, vil holdet skulle ud i to nervepirrende knald-eller-fald kampe mod nummer tre fra den næstbedste række.
Til fordel for Arnesen og hans stab taler dog, at man allerede har overstået kampene mod ligaens fire bedste hold. På lørdag venter en sand bundgyser på udebane mod nummer sidst, Kaiserslautern.
HSV er den eneste klub, der har spillet samtlige sæsoner i den bedste tyske fodboldrække, siden Bundesligaen blev oprettet i 1963.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie