Stuttgart smider træneren på porten efter 0-6-lussing
Markus Weinzierl er ikke længere manden i spidsen for Stuttgart. Foto: Daniel Roland/Ritzau Scanpix
Daniel Roland/Ritzau Scanpix
Markus Weinzierl er færdig som cheftræner i VfB Stuttgart. Han afløses af klubbens U19-træner.
Bundesligaklubben VfB Stuttgart har fyret cheftræner Markus Weinzierl efter lørdagens 0-6-lussing mod Augsburg
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Tøjlerne overtages midlertidigt af U19-træner Nico Willig, som skal forsøge at styre klubben fri af nedrykning fra Bundesligaen.
Med fire kampe tilbage ligger holdet på den 16.-plads, som betyder playoffkampe for at redde livet i Tysklands bedste fodboldrække. Og der er seks point op til Schalke 04 på pladsen lige over.
Holdet er uden sejr i de seneste seks ligakampe, og det berømte bæger flød over med nederlaget på hele 0-6 til Augsburg efter en rærlig indsats.
De femfoldige tyske mestre, som senest kunne løfte mesterskabspokalen i 2007, har haft svært ved at finde melodien i de seneste sæsoner.
I 2015/1026-sæsonen rykkede klubben ned for første gang siden midten af 1970'erne, men kom dog op igen efter blot en enkelt sæson i 2. Bundesliga.
De svære tider har også kunne aflæses på forbruget af cheftrænere.
Siden Bruno Labbadia forlod posten i sommeren 2013, har ti forskellige trænere fået chancen, Huub Stevens har endda siddet i to perioder.
Nico Willig bliver dermed 11 cheftræner på seks år.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie