Svenskere raser over Zlatan: Dumme udtalelser
Zlatan Ibrahimovic bliver mødt med hård kritik, efter at den svenske fodboldstjerne har udtalt, at han ikke vil sammenlignes med kvindelige fodboldspillere.
Ibrahimovic mener heller ikke, at det svenske fodboldforbund gjorde noget forkert, da man i november gav Anders Svensson en bil for at slå landskampsrekorden hos herrerne, mens Therese Sjögran - der har spillet flere landskampe end Svensson - ikke fik nogen bil.
Udtalelserne har bragt sindene i kog flere steder i Sverige. Blandt andet hos Frida Östberg, der tidligere har optrådt for det kvindelige svenske landshold.
- Jeg synes, at det er meget ærgerligt, at en af vores største profiler gennem alle tider har sådan en indstilling og holdning. Det handler om at hylde de individuelle præstationer, som idrætsudøvere står for i Sverige - uanset køn, siger Frida Östberg til SVT.
Aftonbladets kommentator Robert Laul kalder udtalelserne for "hånende og arrogante".
Den tidligere landsholdsspiller Hanna Marklund er enig med Zlatan Ibrahimovic i, at man ikke kan sammenligne dame- og herrespillere. Men så stopper enigheden også.
- Udtalelserne fra Ibrahimovic virker lidt uigennemtænkte. De er dumme - rent ud sagt. Det han står for er nedværdigende, siger Marklund til expressen.se.
Zlatan Ibrahimovic siger blandt andet i interviewet med Expressen, at kvinderne i stedet for en bil kan få en cykel med hans autograf på.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie