Sverige starter med tre nye spillere mod Danmark
I forhold til den seneste playoffkamp mod Danmark stiller Sverige med tre nye spillere fra start.
Det svenske fodboldlandshold har lavet tre ændringer til tirsdagens udekamp mod Danmark.
Nye i startelleveren er Erik Johansson, Pierre Bengtsson og Sebastian Larsson.
Ingen af de tre startede inde, da Sverige vandt 2-1 i lørdagens opgør i Stockholm. Den samlede vinder går videre til EM i Frankrig næste sommer.
Erik Johansson kom allerede ind i den første kamp mod Danmark, da FC København-stopperen Mikael Antonsson udgik med en skade efter en halv time.
Til venstre for sig får Johansson en ny venstreback, og det bliver den tidligere FCK-spiller Pierre Bengtsson. I lørdags spillede Martin Olsson pladsen, men Norwich-backen har været plaget af sygdom i de seneste dage.
Endelig har den svenske landstræner, Erik Hamrén, valgt at bænke Jimmy Durmaz. I stedet for Durmaz har Sunderland-spilleren Sebastian Larsson fået chancen i højre side af midtbanen.
Helt i front starter stjerneangriberen Zlatan Ibrahimovic, som scorede til 2-0 i den første kamp. Ved siden af sig har PSG-profilen igen fået selskab af Marcus Berg.
Sverige starter med følgende 11 mod Danmark (4-4-2):
Andreas Isaksson - Mikael Lustig, Andreas Granqvist, Erik Johansson, Pierre Bengtsson - Sebastian Larsson, Oscar Lewicki, Kim Källström, Emil Forsberg - Zlatan Ibrahimovic, Marcus Berg.
Kampen går i gang tirsdag klokken 20.45.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie