Sveriges fodboldkvinder boykotter fodboldgalla
Anfører Caroline Seger og det svenske landshold har valgt at boykotte den kommende fodboldgalla. Foto: /ritzau/AP/Bjorn Larsson Rosvall
/ritzau/AP/Bjorn Larsson Rosvall
Sveriges fodboldkvinder har ikke fået en ny aftale på plads med forbund og boykotter derfor fodboldgalla.
Danmarks kvindelandshold i fodbold er ikke alene om at være i konflikt med sit forbund om en ny landsholdsaftale. Det samme gælder Sveriges kvindelandshold.
Søndag valgte Sveriges landshold at boykotte sit forbunds fodboldgalla, der skal afvikles 20. november.
Det sker i skuffelse over, at det på et år ikke er lykkedes at få en ny aftale i stand, fortæller anfører Caroline Seger.
Hun mener, at det er en god lejlighed til at vise utilfredsheden.
- Det er ikke i orden, at vi ikke har en aftale, og denne boykot går ikke ud over fodbolden, siger Caroline Seger til Fotbollskanalen.
Hun afviser dog ikke, at det kan blive aktuelt at boykotte testkampen mod Frankrig 27. november.
- Første skridt er fodboldgallaen. Det er svært at sige, hvad der så sker. Vi ved ikke, hvad det næste bliver, siger anføreren.
I sidste måned blev Sverige også part i Danmarks konflikt, da det blev nødvendigt for Dansk Boldspil-Union (DBU) at aflyse VM-kvalifikationskampen mod netop Sverige.
Først 16. november bliver konsekvensen for Danmark afgjort. Sveriges landshold har i sympati med de danske kvinders situation udtrykt ønske om at spille kampen på et andet tidspunkt.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie