Sydafrikaner vinder Nelson Mandelas golfturnering
Det var ikke en hvilken som helst golfturnering, som Dawie van der Walt vandt lørdag.
Som sydafrikaner var det en ekstra stolt vinder, der fik overrakt trofæet for at være bedst i The Nelson Mandela Championship.
Ikke mindst fordi manden, der har lagt navn til turneringen, skulle begraves dagen efter.
- Det er selvfølgelig meget specielt at blive en del af historien. At vinde turneringen lige nu, hvor alle er triste og sørger, og hvor dagen i morgen bliver stor, betyder enormt meget. Det er noget, jeg altid vil huske, siger han til turneringens hjemmeside.
Van der Walt udnyttede, at den førende englænder Daniel Brooks faldt helt sammen på sidstedagen og hentede dermed sin anden European Tour-sejr, godt hjulpet af en eagle på 12. hul.
Jeppe Huldahl blev bedste dansker med en placering på en delt 23.-plads, mens Søren Hansen endte på en delt 50.-plads.
Turneringen skulle oprindeligt have været spillet fra torsdag til søndag, men på grund af Nelson Mandelas begravelse, blev starten fremrykket til onsdag.
Dårligt vejr betød sidenhen, at man måtte nøjes med at gennemføre tre runder for at finde en vinder.
The Nelson Mandela Championship arrangeres i samarbejde med Nelson Mandela Children's Fund, som er en velgørenhedsorganisation, der specielt hjælper forældre- eller hjemløse børn og unge. Turneringen blev afviklet første gang i 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie