Team Esbjerg for stærke: NFH tog sølv i DM-finalen
NFH's sølvpiger. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
I en stopfyldt Spar Nord Boxen var Team Esbjerg det bedste hold, og vandt fortjent det danske mesterskab.
NYKØBING: NFH formåede ikke at sende DM-finaleserien ud i en tredje og afgørende kamp på tirsdag i Esbjerg.
Foran næsten 3.000 tilskuere i Spar Nord Boxen viste Team Esbjerg klassen og vandt i sikker stil DM-titlen for andet år i træk.
Da de også havde vundet den første kamp i Esbjerg i tirsdags med 35-20, kan de efter to finalekampe kalde sig fortjente danske mestre 2024, mens NFH efter kampen fik overrakt et sæt flotte DM-sølvmedaljer for første gang i klubbens historie.
NFH fik en god start på den anden finale, og kom foran med 4-2, men så strammede gæsterne skruen i takt med at værterne lavede lidt for mange tekniske fejl og også brændte for meget på Amalie Milling i målet. Hun havde noget overraskende overtaget pladsen i Team Esbjergs mål fra landsholdskeeper Anna Kristensen, der stod ganske overbevisende i den første DM-finale.
Skarpheden manglede hos NFH, der begyndte at sakke agterud med tremålsføringer til Team Esbjerg, som falstringerne ikke rigtig formåede at gøre noget ved.
I første halvlegs sidste minut blev det sågar en firemålsføring til Team Esbjerg, der kunne gå til pause foran med 12-8.
Firemålsføringen kom aldrig i fare for Team Esbjerg, der med et bastant forsvar, der ikke levnede NFH de store afslutningsmuligheder, stille og roligt satte tingene på plads.
Med verdens bedste håndboldspiller norske Henny Reistad, som den store spilstyrer havde de vestjyske gæster heller ikke de store problemer med at spille sig igennem NFH-forsvaret, og på dagen var Team Esbjerg bare et bedre hold. Måske også som forventet.
NFH fik reduceret til en firemålsføring med ti minutter igen, men tættere på kom de ikke.
Vestjyderne kunne fejre DM-guldet med en sejr på 25-20.
NFH skal dog være med end tilfredse med, at det blev til sølvmedaljer i denne sæson. Det lå bestemt ikke i kortene før sæsonen med 11 nye spillere, der skulle spilles ind.
Men en DM-finale og en finaleplads i pokalturneringen lige så, hvor man begge gange har tabt til Team Esbjerg er absolut et godkendt udbytte.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie