Team Esbjerg-spiller forlænger med to sæsoner
Team Esbjergs Michala Møller under Santander Cup pokalkvartfinalekampen i kvindehåndbold mellem Ikast Håndbold og Team Esbjerg den 1. november. (Arkivfoto). Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Landsholdsspilleren Michala Møller bliver hos Team Esbjerg, som hun kom til i 2021.
Team Esbjerg forlænger sin aftale med bagspiller Michala Møller. Hun bliver således i håndboldklubben til den 30. juni 2026.
Det skriver Team Esbjerg på sin hjemmeside.
- Jeg har været to et halvt år i klubben, og det er et godt tidspunkt at stoppe op og mærke efter, men jeg var ikke i tvivl. Jeg har været rigtig glad for at være i Team Esbjerg, både på og uden for banen, og jeg er i et godt håndboldmiljø med mulighed for at spille både dansk og europæisk håndbold, siger Michala Møller.
Den 23-årige spiller har været en del af Team Esbjerg siden sommeren 2021. I december samme år fik hun debut på landsholdet, hvor hun har spillet 23 kampe.
Hun er dog ikke udtaget til den igangværende VM-turnering.
Fra sommeren 2024 skal Michala Møller spille under en ny træner, når svenske Tomas Axnér tiltræder som cheftræner.
Det sker, fordi Jesper Jensen helliger sig jobbet som dansk landstræner på fuldtid.
- Jesper Jensen har gjort et godt stykke arbejde, men i hendes alder er man ikke færdigudviklet som håndboldspiller, og jeg er overbevist om, at der er et niveau til for hende, siger Tomas Axnér.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie