Team Sydhavsøerne sejrede i Frederikshavn

Foto©Jan Knudsen 23-08-2018 Maribo-Hallen: Team Sydhavsøerne - Nordsjælland i pokalturneringen håndbold mænd Foto: Jan Knudsen

Det mandlige lokale håndboldflagskib sejrede med 25-22 i det nordjyske

Offentliggjort Sidst opdateret

FREDERIKSHAVN Team Sydhavsøerne har fået en ønskestart på sæsonen i 1. division med to sejre af to mulige.

Lørdag eftermiddag havde klubben taget den lange tur til Frederikshavn, og der kom to points med hjem i bussen i form af en sejr på 25-22.

Gæsterne havde i det meste af første halvleg besværligheder med Frederikshavns tunge skytter og gik til pause bagud 13-15.

Langsomt men sikkert fik Team Sydhavsøerne styr over begivenhederne og fik oparbejdet en føring på fire mål, som stille og roligt blev kørt hjem.

Martin Vilstrup og Bastian Stræde delte topscorerværdigheden med hver seks mål.

Foto©Jan Knudsen 23-08-2018 Maribo-Hallen: Team Sydhavsøerne - Nordsjælland i pokalturneringen håndbold mænd Foto: Jan Knudsen