Team Tvis-profil satser på hurtigt comeback
Håndboldspilleren Louise Burgaard satser på at være hurtigt tilbage på håndboldbanen, efter at hun for nylig kom til skade med sit ene knæ.
Team Tvis Holstebro-backen blev båret fra banen, da klubben onsdag tabte til KIF Vejen i DM-slutspillet.
Klubben frygtede, at den efterfølgende skanning ville vise, at hun var færdig for sæsonen, men sådan kom det ikke til at gå.
- Jeg har fået besked om, at ledbånd og menisk er intakt, men der er en hævelse på knoglen og på ledbåndet, siger Louise Burgaard til DR Sporten.
Landsholdsspilleren føler sig så godt tilpas, at hun overvejer at varme op for at se, om hun kan være med, når Team Tvis Holstebro i eftermiddag møder FCM Håndbold på hjemmebane i EHF Cuppens semifinaler.
- Det er min smertetærskel, der skal afgøre, hvornår jeg spiller igen, siger hun.
Team Tvis vandt den første kamp 29-22 på udebane.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie