Morten Olsen og ligalandsholdet har fået ordre om at blive på hotellet i Bangkok, som i øjeblikket er ramt af terrortrusler.
Dansk Boldspil-Union (DBU) holder sig orienteret via Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste (PET).
- Foreløbig skal spillerne blive på hotellet, og vi vil undgå at være i områder, hvor der kan være en risiko, siger DBU's kommunikationschef, Lars Berendt, til sporten.tv2.dk.
Ligalandsholdet er i Thailand for at deltage i Kings Cup. Men fredag blev landet ramt af terrortrusler, som fik først USA og siden andre lande til at udsende advarsler mod terror i Bangkok.
Landsholdet bor på Hotel Golden Tulip, og spillerne blev bedt om at blive inde fredag aften.
- Vi er i løbende kontakt med Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste, og de orienterer os om udviklingen og giver os informative instrukser.
- Der er stadig en del usikkerhed omkring selve terrortruslen, men hvordan vi skal forholde os er op til de relevante myndigheder, som vi har et rigtig godt samarbejde med, siger Lars Berendt.
Danmark spiller første kamp i turneringen på søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie