Thomas Bjørn er bedste dansker i Abu Dhabi
European Tour er nået til Abu Dhabi, hvor spillerne torsdag gik den første runde. Ud af de seks danskere i turneringen slap Thomas Bjørn bedst i gennem de indledende 18 huller.
Han gik dem i 70 slag, hvilket var tre slag dårligere end de bedste på førstedagen. Det rakte til en foreløbig delt 19. plads for Bjørn.
Det var to slag under banens par, hvilket var resultatet af fem birdies og tre bogeys undervejs.
Den næstbedste dansker på dagen var Søren Kjeldsen, der gik de 18 huller i 73 slag, et slag over par.
Et slag dårligere og lige netop på den forkerte side af det foreløbige cut finder man Thorbjørn Olesen i to slag over par.
Morten Ørum Madsen sluttede i tre slag over par, mens Joachim B. Hansen og Søren Hansen sluttede i henholdsvis fem og seks slag over par.
Abu Dhabi HSBC Golf Championship slutter på søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie