Nakken koster Thomas Bjørn mange smerter, og nu rammer den tilmed golfspilleren hårdt på privatøkonomien.
Den 40-årige dansker kunne i denne uge indkassere mindst 1,375 millioner kroner, hvis han deltog i Nedbank Golf Challenge i Sun City. Men det kan han ikke.
- Naturligvis er det bittert for Thomas, men der er ikke så meget at stille op. Thomas har gennem de seneste mange måneder arbejdet benhårdt for at komme tilbage blandt de bedste. Både på golfbanen og med hensyn til fysikken.
- Det er lykkedes, men desværre har det også medført, at hans dårlige nakke har reageret negativt. Siden skaden vendte tilbage, har han sammen med sin fysioterapeut lavet øvelser, der skal få skaden til at gå i sig selv, siger Klaus Valbro til Berlingske.
Der er 12 spillere i turneringen. Vinderen får knap syv millioner kroner, mens den dårligst placerede får 1,375 millioner kroner.
Thomas Bjørn har efter en årrække med svigtende præstationer haft en fantastisk sæson, hvor han blandt andet har vundet tre European Tour-turneringer.
Danskeren ligger i øjeblikket nummer 32 på verdensranglisten.
Anders Hansen er med i Nedbank Golf Challenge, som også har verdens nummer et - Luke Donald - i feltet.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie