Thomas Sørensen fortsætter i Stoke Citys mål frem til sommeren 2014, siger han på sin Twitterprofil:
- Har netop underskrevet en ny kontrakt her til morgen. Stolt over at være en "Potter" i endnu to et halvt år, skriver danskeren med henvisning til klubbens kælenavn.
Den danske landsholdsmålmand havde ellers kontraktudløb med Premier League-klubben efter denne sæson.
Efter at have været andetvalg i sidste sæson og begyndelsen af denne sæson har Thomas Sørensen på det seneste tilbageerobret pladsen som førstekeeper fra konkurrenten Asmir Begovic.
Når den nye aftale med klubben udløber, vil Thomas Sørensen være næsten 38 år.
Han har spillet i engelsk fodbold siden 1998, hvor han først tørnede ud for Sunderland. I 2003 skiftede han til Aston Villa, mens turen gik til Stoke i 2008.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie