Thorup: Lur mig om vi ikke kan skabe overraskelsen
Efter 1-1 ude mod Southampton er FCM-træner Jess Thorup optimistisk omkring holdets chancer for at gå videre.
Efter at lodtrækningen til Europa Leagues afsluttende playoff-kampe havde parret FC Midtjylland med Southampton, var træner Jess Thorup ikke udpræget optimistisk omkring mulighederne for at komme i gruppespillet.
Men efter holdets pragtpræstation på udebane torsdag, som sikrede 1-1, er tonerne nu helt anderledes positive fra FCM-træneren.
- Southampton skal score på MCH Arena for at komme videre, og for tilhængerne bliver det en fantastisk kamp at komme til at opleve på det her niveau, lyder det fra Jess Thorup til klubbens hjemmeside.
- Og lur mig, om vi ikke kan skabe denne her overraskelse, som vi et eller andet sted er på vej hen imod. Der var vel ikke andre end os selv, som troede på det, inden vi gik ind til denne her kamp.
Også forsvarsspilleren Kian Hansen, der begik det straffespark, som Southampton udlignede på, ser gode muligheder i hjemmekampen i næste uge.
- Det er dem, som skal frem over stepperne på vores hjemmebane, og der ved vi, at vi er gode. Så jeg er sikker på, at de får kamp til stregen igen, og de skal oppe sig endnu mere, end de gjorde i dag (torsdag, red.), siger Kian Hansen til fcm.dk.
Holdet skal blot levere, som de gjorde i de første 45 minutter torsdag på St. Mary's Stadium.
- Første halvleg er tæt på outstanding. De kommer ikke frem til andet end et par langskud, siger Kian Hansen.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie