Tidligere OB-angriber erstatter Per Nielsen i Brøndby
Brøndby IF's kvinder har de seneste ni år haft Per Nielsen som cheftræner. (Arkivfoto). Foto: Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix
Brøndby IF har ansat norske Bengt Sæternes som cheftræner for klubbens bedste kvindehold.
Den tidligere OB-angriber Bengt Sæternes er ny cheftræner for Brøndby IF's kvinder.
Det skriver klubben fredag på sin hjemmeside.
Nordmanden afløser klubikonet Per Nielsen, som efter ni år i spidsen for klubbens bedste kvindehold blev fyret.
Sæternes kommer til fra en stilling som ungdomslandstræner i hjemlandet.
- Vi har ønsket at styrke udviklingen af vores dygtige og traditionsrige kvindehold og lægge på det gode arbejde, der er blevet gjort på kvindesiden hen over de sidste mange år, og derfor ser vi denne ansættelse af Bengt Sæternes som et vigtigt skridt i den rigtige retning for Brøndby IF Women, siger direktør i Brøndby, Ole Palmå, til klubbens hjemmeside.
49-årige Sæternes har også været udviklingschef og sportslig leder for Vikings kvinder samt cheftræner for herrerne i Sandnes Ulf og Egersund.
Som aktiv spillede han ni kampe i angrebet for Norges landshold samt i klubber som Bodø/Glimt, Brann, Vålerenga og Club Brugge.
I sæsonen 2007/08 scorede han én gang i 11 optrædener for OB.
Sæternes og Brøndby har lavet en toårig aftale.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie