Golfstjernen fører inden søndagens fjerde og sidste runde Arnold Palmer Invitational et slag foran nordirske Graeme McDowell.
- Generelt spiller jeg godt. Jeg ser frem til at se, hvad der sker i sidste runde, siger amerikaneren ifølge Reuters.
Den tidligere verdensetter, som er noteret for hele 14 majortitler, har en forrygende rekord, når det handler om at forsvare en føring i sidste runde.
39 gange er Woods gået ind til sidste del af en turnering i front, og kun to gange har han ikke vundet.
McDowell, tidligere vinder af major-turneringen US Open, glæder sig til søndagens duel med Woods.
- Der er ingen tvivl om, at Tiger spiller fantastisk. Han har bolden under kontrol, men han skal først på banen og vinde. Der vil være meget pres på ham, men også på mig selvfølgelig, lyder det fra McDowell.
Siden sin seneste PGA Tour-sejr har Woods' karriere mest handlet om skader og en meget omtalt sexskandale, hvor han var sin kone - nu ekskone - utro med et hav af kvinder.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie