Femteseedede Tine Baun er blandt de sidste otte ved Japan Open i Tokyo.
Den danske badmintonstjerne skulle dog bruge tre sæt for at besejre indoneseren Maria Febe Kusumastuti i 1/8-finalen. Cifrene var efter 47 minutters spil 21-18, 13-21, 21-10 til danskeren.
Tine Baun, der vandt Japan Open i 2007, skulle også bruge tre sæt i første runde, så danskeren har kæmpet hårdt for at nå frem til kvartfinalen.
De afgørende momenter i kampen kom i tredje sæt, da Tine Baun ved stillingen 2-2 vandt fem bolde i træk. Så var danskeren væk, og hun var ikke længere til at indhente.
I andet sæt var Tine Baun ellers bagud lige fra start til slut, så indoneseren var i gang med en god stime, inden danskeren kom tilbage og overtog styringen igen.
Nu venter formentlig den førsteseedede kineser Wang Yihan på Tine Baun i kvartfinalen.
Den useedede danske damedouble med Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl overraskede og besejrede det fjerdeseedede kinesiske par og er dermed også i kvartfinalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie