Hun har ved tidligere lejligheder fået sine forberedelser til VM smadret på grund af skader.
Blandt andet derfor har badmintonspilleren Tine Baun meldt afbud til næste uges All England i Birmingham, hvor hun er forsvarende mester.
- Jeg håber, at jeg får taget det her så meget i opløbet, så det bliver et kortere forløb. Jeg vil gerne fokusere på, at der er et VM i august, og det vil være mit næste store mål, siger Tine Baun til Ritzau.
- Jeg tænker, at så får den fuld skrald til VM i stedet for, at jeg spiller på en skade nu og gør tingene værre, så jeg måske er ude hele sommeren som i de foregående år, siger hun.
Tine Baun ved endnu ikke, hvor længe hun skal holde pause, efter at en MR-skanning har vist, at hun har et forstadie til et træthedsbrud i hælknoglen.
- Det er lidt usikkert. Det er en skade, som man ikke umiddelbart har set hos andre, og som man ikke har så meget erfaring med. Men umiddelbart er det en knogle, der skal hele, og det tager selvfølgelig noget tid, siger Tine Baun.
Når hun vender tilbage til badmintonbanen, vil hun være ekstra opmærksom på kroppens signaler.
- Jeg skal ikke mærke ret meget i min hæl, før jeg standser op og siger, at vi skal have undersøgt nogle ting, Men det er en skade i knoglen, så når den er helet, bliver knoglen normalt endnu stærkere, siger Tine Baun.
Med Tine Bauns afbud er der ingen danske deltagere i damesingle ved All England.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie