Tjekke sejrer og tager førertrøjen i Polen
Det lignede længe en mulig polsk etapesejr på 2. etape af Polen Rundt, men det var tjekkiske Petr Vakoc, som løb med hæderen.
Den 22-årige rytter fra Omega Pharma-Quick-Step var gået i udbrud med to polakker, men de blev begge sat med cirka 20 kilometer til mål på den i alt 226 kilometer lange rute fra Torun til Warszawa.
Sidste år vandt Petr Vakoc Slovakiet Rundt, så han har tidligere bevist, at han kan vinde de store etapeløb.
Australieren Michael Matthews (Orica-Greenedge) snuppede andenpladsen, da han var hurtigst i en sprint mellem de næstbedste.
Dermed snuppede han pointtrøjen, hvilket han var meget glad for, da han kørte ind over målstregen med begge hænder i vejret - 21 sekunder efter vinderen.
Petr Vakoc fører løbet samlet med 27 sekunder ned til hviderusseren Yauheni Hutarovich (AG2R), som begyndte etapen i gult, fordi han vandt søndagens 1. etape.
Saxo-Tinkoff sætter sin lid til polakken Rafal Majka, men han har endnu ikke gjort det store væsen af sig.
Polen Rundt slutter med en 25 kilometer lang enkeltstart på lørdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie