En tidligere Arsenal-angriber blev manden, som først og fremmest gjorde Tottenhams første optræden i en Champions League-kvartfinale til en meget ubehagelig oplevelse.
Emmanuel Adebayor, som tidligere optrådte for Tottenhams ærkerival i Premier League, scorede to mål for Real Madrid, da den spanske kongeklub med storspil og en sejr på 4-0 hjemme sikrede sig et fremragende udgangspunkt før returkampen.
Den togolesiske angriber var på pletten allerede efter fire minutter, og han udbyggede dermed sit ry som en mand, der ofte scorer mål mod Tottenham. Det gjorde han otte gange for Arsenal i ni kampe mod rivalen.
Tottenham-angriberen Peter Crouch gjorde det meget svært for sine holdkammerater at vende kampen, da han efter et kvarter pådrog sig sit andet gule kort og blev smidt ud.
Englænderne overlevede dog det spanske pres frem til pausen, hvor hollænderen Rafael van der Vaart blev pillet ud i kampen mod den klub, han spillede for frem til sidste sommer.
Anden halvleg blev indledt med noget, der mindede om powerplay, som man kender det fra ishockey.
Tottenham blev trængt helt tilbage i eget straffesparkfelt, og efter 57 minutter gav det bonus for Real Madrid, da Adebayor fordoblede føringen på et hovedstød.
Tottenham gik helt i opløsning, da Angel Di Maria med et fremragende skud hamrede Real Madrid foran 3-0.
Kort før tid sørgede superstjernen Cristiano Ronaldo med et mål i det korte hjørne for reelt at aflive enhver spænding om, hvilket hold der går videre til semifinalerne.
Returkampen i London bliver spillet den 13. april. /ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie